Nordværk ansætter ny divisionschef for behandlingsanlæg
Danmarks tredjestørste affaldsselskab Nordværk har ansat Bo Laden som ny divisionschef for behandlingsanlæg.
Den 1. september starter Bo Laden (68 år) som ny divisionschef for behandlingsanlæg hos Danmarks tredjestørste affaldsselskab, Nordværk.
Nordværk er ejet af de seks nordjyske kommuner: Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg og servicerer 400.000 nordjyder med alt fra affaldsindsamling til drift af genbrugspladser. Håndtering af farligt affald, afsætning og deponi hører også blandt affaldsselskabets områder, og det er dem, som Bo Laden nu bliver chef for. Han har mange års erfaring fra den nordjyske forsyningssektor, bl.a. som direktør i Aalborg Vand A/S, Aalborg Kloak A/S og vicedirektør i Aalborg Forsyning.
– Vi er meget begejstrede over at kunne tilknytte en så erfaren profil som Bo. Hans mangeårige erfaring fra forsyningsbranchen kommer til at blive en stor gevinst for os hos Nordværk for ikke at glemme Bos gode evner som leder med fokus på samarbejde og stor tillid til medarbejderne, lyder det fra adm. direktør hos Nordværk, Thomas Lyngholm.
Bo Laden kommer senest fra en fra en stilling som projektchef i Aarhus Vand, og hovedpersonen selv glæder sig også til at blive en del af Nordværk:
– Nordværk er en moderne virksomhed i en sektor med stor indvirkning i håndteringen af jordens ressourcer. Det glæder jeg mig til at blive en del af og være med til at præge, herunder særligt Division for Behandlingsanlægs udvikling. Herudover kender jeg mange af mine kommende kollegaer hos Nordværk fra mine tidligere hverv, så da muligheden bød sig, var jeg ikke i tvivl om, at jeg gerne vil bidrage til Nordværk fortsatte udvikling, siger Bo Laden slutteligt.
Send kommentar