×

Innovation i fjernvarmen i Brønderslev

Innovation i fjernvarmen i Brønderslev

Digital tvilling baner vej for lavereomkostninger og CO2-besparelser Digital tvilling viser potentiale for mere effektiv fjernvarmedrift og energibesparelser – som den første afsin slags nogensinde.

 
Brugen af kunstig intelligens i form af en digital tvilling i fjernvarmesystemet har stort potentiale.
 
Det viser de nyeste resultater fra innovationsprojektet RACE.
 
Projektet undersøger og demonstrerer, hvordan man ved at bruge realtidsdata, sensorik og forudsigende
AI-systemer til at optimere flow og temperatur i fjernvarmenetværk. I sidste ende kan det spare både
penge og CO2.
 
Sensoren testes i samarbejde med Brønderslev Forsyning, Aalborg Universitet og virksomhederne Glaze,
Broen og Develco. Projektet er finansieret af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram
(EUDP).
 
De første i verden – digital tvilling overgår forventningerne
 
Per Printz, der er lektor ved Aalborg Universitet har bygget og trænet den såkaldte digitale tvilling, der
forudsiger forbrugsmønstre, vejrforhold og endda fejl, før de opstår.
 
“Vi har set resultater, der overstiger vores oprindelige håb. Den digitale tvilling kan nu med hidtil uset
præcision forudsige ændringer i temperatur og flow – noget, der ville have været utænkeligt for få år
siden,” siger Per Printz fra Aalborg Universitet.
 
Han var en af de første i verden til at beskæftige sig med kunstig intelligens tilbage i 1988, hvor han lavede
PhD-projekt om kunstige neurale netværk.
 
Ved hjælp af en avanceret matematisk-fysisk model overvåger teknologien realtidsdata fra
fjernvarmerørene. Udviklingen fortsætter, og modellen vil løbende blive mere præcis og effektiv.
 
“Data over tid er afgørende, når man arbejder med kunstig intelligens. Men når det her er rullet ud, så er vi,
så vidt jeg ved, de første i verden, der har en kørende AI-model, der optimerer et fjernvarmesystem,” siger
Per Printz.
 
Tech-virksomheden Glaze bidrager til projektet med den digitale platform, Beacon Tower. Her bliver
realtidsdata fra fjernvarmesystemet i Brønderslev samt vejrinformationer organiseret og forenklet. Og på
den måde kan forsyningsselskabet træffe klogere beslutninger.
 
Værdifuld viden til forsyningsselskaberne – løbende justering i stedet for to gange årligt
 
Projektet bruger Brønderslev Forsyning som enkeltstående case, men målet er at skabe en model, der kan
tilpasses til nye modeller for lokale eller globale forsyningsprojekter.
 

I Brønderslev er der lige nu sensorer rundt i tre brønde og mere end 10 bypas i spidserne nettet, der måler
vandtryk og -temperatur. Og allerede nu viser systemet, at det kan give forsyningsselskaberne en meget
værdifuld viden, lyder det fra Henrik Horsholt Christensen, teamkoordinator i Brønderslev Forsyning.
 
“Vi kan få langt bedre kontrol og overblik over, hvad der foregår helt ude i spidserne nettet – både når det
gælder temperatur i fremløbet og differencetryk. Det er med at sikre, at forbrugeren har en stabil og
effektiv drift,” siger Henrik Horsholt Christensen.
“Ved at justere differencetrykket løbende, i stedet for kun en til to gange om året, opnår vi
energibesparelser på pumpedriften. Det bidrager til den grønne omstilling i realtid og reducerer samtidig
vores og dermed forbrugernes omkostninger.”
 
En halv time om RACE og den digitale tvilling
Vil du vide mere om digitale tvillinger og det teoretiske fundament, de bygger på og hvordan kunstig
intelligens spiller sammen med fjernevarmesystemet?
 
Så høre lektor ved Aalborg Universitet Per Printz gennemgå teknologien her: LINK TIL VIDEO
 
Hvad er RACE projektet?
 
RACE (Real-time AI computing in the energy sector) er støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og
Demonstrationsprogram (EUDP) med 7,8 mio. kroner. Det samlede budget for innovationsprojektet er på
12,6 mio. kroner og partnerkredsen består af Brønderslev Forsyning, Glaze, Agerkrantz Controls, Develco og
Aalborg Universitet. Energy Cluster Denmark faciliterer projektet, der begyndte i august 2023 og slutter i
februar 2026.
 
Læs mere på www.energycluster.dk/projekter/race/
 
Har du spørgsmål om innovationsprojektet eller ønsker du dialog til partnerne? Kontakt Gitte Wad, Project
Manager, Energy Cluster Denmark: +45 31 52 75 16 / gwa@energycluster.dk

Send kommentar